Turpakker |
||
|
P16. Valencia Pakken til Valencia kan bestilles via bestillingslisten Pakken indeholder:
Foreningen Frie Fugle: forening@friefugle.dk P 16 Valencia - appelsiner på vejen ![]() Af Jens Erik Larsen Det er mange år siden, jeg fandt ud af, at Valencia er en charmerende by lige ved middelhavet. Inderst er der den gamle bykerne med labyrinth-agtige snævre gader. Bydelen (Barrio) Carmen rummer mange sjove caféer, barer og små restauranter. Om aftenen skal man besøge Johnny Maracas med latinamerikansk musik og gang i den efter midnat eller senere. På Plaza Virgin kan man sidde i ro for biler omgivet af duer, og man kan gå op i domkirkens 6 kantede tårn, El Micalet og se ud over den flade by. Så ser man, at den gamle historiske bykerne er tæt og omgivet af større veje til de 3 sider med imposante byporte og på den sidste side, mod nord har vi Turia flodens nu tørlagte flodseng, der er omdannet til park. Her kan man cykle i fred for biler ud mod havet, som man også ser oppe fra El Micalet liggende kun ca. 5 km fra centrum med gode badestrande og restauranter. ![]() I flodsengen ud mod havnen er der bygget en ny verden i form af museer m.v. bl.a. for havets fisk og andet liv. Det er meget moderne bygninger, som i sig selv er et studie værd. Området kaldes Ciudad de las Artes y Ciencias, altså byen for kunst og videnskab. Herudaf (Pl. Monteolivete 4) ligger også Museo Fallero, som er helt utroligt. Las Fallas er byens berømte fest midt i marts, hvor hvert af byens kvartérer udformer kæmpe papmaché figurer og konkurrerer om at lave den bedste. Turpakken indeholder generel information og kortmateriale samt følgende turbeskrivelser, der kan tages som dagsture ud fra Valencia. Ved at tage cyklen med tog ud eller/og ind til bycentrum igen slipper man for at cykle i den til tider kaotiske trafik. Men det er dog muligt at cykle, hvilket jeg har praktiseret mange gange.
Specielt om Las Fallas: www.fallas.com Generelt om Spanien: www.spain.info Guide cykelture i Valencia og cykeludlejning: www.valenciaguias.com og www.valenciabikes.com Pakken til Valencia kan bestilles via bestillingsservice. Hvis du ønsker at skrive et program for alle turene ud, så brug denne pdf-fil med Dansk Cykel Safaris program. |
||
|
|
|||