Turpakker
	P3. El Camino de Santiago, Nordspanien Pakken til pilgrimsruten mellem Roncesvalles i Pyrenæerne og Santiago de Compostela bestillingsservice. Pakken indeholder baggrundsnotat med praktiske oplysninger beskrivelse af en rute for cyklister, incl. seværdigheder og herberg andre overnatningsmuligheder (hotelliste) kort 1:400.000 med cykelruteforslag indtegnet kopi af artikler folder om sygesikring De Frie Fugles nyhedsbreve For yderligere oplysninger kontakt Jens Erik Larsen tlf. 48 79 40 97 / 21 25 39 85 Pilgrimsrejse på cykel Af Jens Erik Larsen Den gamle pilgrimsrute gennem Nordspanien - El Camino de Santiago - er blevet et populært turistmål. Til fods og på cykel godkendes man som pilgrimsrejsende og får lov til at bo på præsternes herberger undervejs. Det afprøvede forfatteren som guide med Dansk Cykel Safari. Her følger nogle indtryk og fakta. Moderne pilgrimme bruger jernheste for at nå frem til apostlen Jakobs grav i Nordspanien. Og selv om der er enkelte, som tager turen helt fra Hærvejen i Jylland, så er det mest populært at tage en 2-3 ugers "pilgrimsferie" på cykel fra Roncesvalles i Pyrenæerne til Santiago de Compostela i Galicien. Her får man så også "cremen af cremen" med historiske mindesmærker hele vejen og et fascinerende landskab, der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter til højsletten for at ende i Galiciens grønne bjerge. Men det mest fascinerende er dog alle disse moderne pilgrimme, som bevæger sig mod samme mål. Der er fortsat mange til fods, som af gode grunde har mere ro og tid end os hurtige pedaltrampere og således måske bedre kan leve op til rutens omdømme som "den smukkeste vej til dig selv". Selvom vi må nøjes med "en smag af denne honning", så får man alligevel pr. pedaler trampet stemningen ind - ovenikøbet på et par uger. Det sker især på de herberg hos præsterne, hvor vi bor allesammen. På nogle af disse lever traditionen om, at præsten laver suppe til de rejsende om aftenen og byder på kaffe med brød om morgenen. Man mødes og skilles og mødes igen Man møder uvilkårligt andre rejsende fra forskellige lande, følges ad et par dage, skilles igen for så måske først at ses i Santiago. Nogen taler man med, andre dukker op på vejene, når man havde opgivet at se dem igen. Gennem de mindre byer, er der altid nogen til at vise vej - alle ved, hvor man skal hen. Så netop på denne rute kan man klare sig uden de store spanskkundskaber. Og fra herbergerne henvises man ofte til særlige restauranter, der tilbyder "pilgrimsmenuer" - typisk 3 retter med brød og vin til omkring 50 kr. Pilgrimspas i Roncesvalles Vi har overnattet på madrasser på gulvet i et gammelt køkken med et udtjent brændekomfur, fordi vi ankom så sent i går aftes ... i mørke og regn. Herberget er en del af hele kloster- og kirkebyggeriet, der ligger lidt under Pyrenæernes top, som et solidt firkantet fæstningsanlæg. Vi skynder os op til præsten før morgenmaden (og messen) for at få udstedt pilgrimspas. Pastoren venter til alle har bænket sig omkring det solide bord i et spartansk indrettet rum, og dikterer hvordan pilgrimspasset skal udfyldes. Så stempler han passene. Pilgrimsrejsen kan begynde. Pyrenæerne Vi starter med at lege cykelryttere og spurter uden bagage helt op til Ibaneta-passet. Ved kriger Roldans monument midt i skyerne kan man ind i mellem se ned til Frankrig. En masse umage kors er plantet her, hvor pilgrimme første gang sætter foden på spansk jord. Det ser ud til at traditionen lever. Blandt de mange trækors synes nogen at have ofret deres campingbord. Den første etape ned til Pamplona er ellers nem nok. Vi stopper i den lille hyggelige by Larrasoana for ikke at være for hurtigt nede. Borgmesteren insisterer på at stemple mit pilgrimspas, selvom vi ikke skal overnatte. Han mener, at deres stempel er det flotteste på ruten. Puenta de la Reina - rutens smukkeste bro I Puenta de la Reina indlogeres vi i klosterets herberg lige ved indkørslen til byen, hvor et par pilgrimsruter forenes, således at der herfra kun er én rute til Santiago de Compostela - El Camino de Santiago. Den romerske bro over floden Arga er også turens flotteste. Den cykler vi over næste morgen på den videre færd ud i et landskab, hvor vidtstrakte hvedemarker dominerer. Man passerer mange landsbyer med imponerende - og overdimensionerede - kirker. Men man må opgive at se dem allesammen. Høns i kirken I Santa Domingo de la Calzada bliver man dog nødt til at bese den flotte katedral, som samtidig er hønsehus. Man kommer allerede på sporet heraf, når man parkerer cyklerne i klosterets cykelstald foran en gammel altertavle med motiv af en hvid hane og en hvid høne. Herberger i Santa Domingo´s kloster er et af de traditionsrige, hvor man sover på plydssofaer oppe under loftet og har eget køkken til rådighed. Men tilbage til det med hønsene. Det er ganske vist, at præsten ofte afbrydes af hanegal og hønsekaglen, thi bag gyldne tremmer højt til alters bor en hane og en høne. Historien er i korthed, at et pilgrimspar med deres unge søn, boede her i byen på en pension. En ung servitrice prøvede at lægge an på ungersvenden, og da han ikke reagerede, blev hun sur og gemte sølvtøj i hans bagage og satte folk efter familien dagen efter. Han blev hængt, beskyldt for tyveri. Forældrene måtte fortsætte til Santiago, men på vejen tilbage et par måneder senere tog de op til galgen, hvor sønnen stadig hang. Men han var ikke død, hvilket forældrene meddelte dommeren, som sad og spiste, da de kom. Han troede dog ikke på, at manden var i live, og svarede at så sandt som denne grillkylling er død, er jeres søn det også. Herefter rejste kyllingen sig op på hans tallerken og begyndte at danse mellem kartoflerne. Derfor er der høns i kirken og derfor valfarter turisterne nu til Santa Domingo for at forvisse sig om, at det er ganske vist. Suppe hos præsten En anden kirke, som man kan vælge at se nærmere på ligger noget afsides på en bakketop en halv dagsmarch før Burgos. I San Juan de Ortega er der nemlig heller ikke så meget andet at se på. Der er kun kirke, kloster med herberg, en bar og få huse mere. Men stedet er bestemt en messe værd - og deltager man i messen får man oplevet præsten først i præstekjole og siden i fritidstøjet med en cigar i flaben, når han serverer hvidløgssuppe til alle pilgrimme, som der er tradition for. Ideen har vel været, at de ydmyge pilgrimme skulle kunne leve af dette. Men vi var nu glade for, at det lykkedes at få barmutter til at lave et par tortillas med salat og brød og rødvin til - det smagte bare utrolig godt og var en herlig afslutning på en dejlig cykeldag. Vi kunne have siddet der i den lille bar længe, men måtte skynde os ind bag porten til herberget, som lukkede kl. 23. Platan-stien Da Jakobsdag sidst faldt på en søndag i 1993, benyttede de spanske turist- myndigheder lejligheden til at lave meget reklame for ruten og v.hj.a. EU-midler financieredes skiltning og nye veje. En af de spændende resultater heraf er en ny sti på 40 km, hvor man kan vandre og cykle fri for biler. Der er plantet platantræer, monumenter og oprettet et par teltpladser langs stien, som starter i Calzada del Coto vest for Sahagun og går til Mansilla de las Mulas før Leon. Jernkorset I Leon´s bjerge, dvs. løvens bjerge følger en spændende etape op i skyerne til Cruz Ferro (jernkorset). Man passerer flere uddøde landsbyer og endelig på toppen, når man en pyramide af sten omkring en pæl med et lille jernkors øverst. Stenbunken er opstået ved, at pilgrimme her smider en sten - så vil det gå dem godt. Så husk en sten med i cykeltasken. Jeg havde selv 3 flade sten med fra Tisvildeleje strand, som nu ligger i bunken med sten fra hele verden. Katedraler og detaljer Små og store seværdigheder og traditioner er der masser af undervejs. Katedralerne i Logrones, Burgos, Leon m.v. er et kapitel for sig med deres fantastiske glasmosaikker og detaljerigdom. Ser man rigtig godt efter i facade-udsmykningerne dukker små fortællinger frem, som f.eks. på Leon´s kirke, hvor menneskekroppe koges i store gryder og siden fortæres! Målet Santiago At cykle ind på kirkepladsen foran katedralen i Santiago sidst på eftermiddagen, hvor solen rammer de mosgroede gesimser og tårne på kirken, er måske den største oplevelse efter at have fuldført 2 ugers temmelig hård cykling. Rejsen fuldbyrdes ved messen næste formiddag, når præsten læser op, hvilke pilgrimme, der er ankommet dagen før. Stilheden runger i den formidable kæmpekirke. Vi passerer ned forbi sarkofagen med apostlen Jakobs jordiske rester. Rejsen er afsluttet for os, men for tusinder af andre skal den først til at begynde. Man drages mod mystikken i El Camino de Santiago. Hvis du ønsker at skrive et program for alle turene ud, så brug denne pdf-fil 2,0 Mb med Dansk Cykel Safaris program for 2010. Til toppen af siden