| |
Det sker undertiden at private lodsejere prøver at hindre offentlighedens adgang til naturen af forskellige grunde. Nogen gange opstår der strid om lovligheden heraf, og det kan i sidste ende være Natur- og Miljøklagenævnet www.nmkn.dk, som afgør tvisten. Jeg læste lige i Fyns Stiftstidende, at sagen omkring adgang langs vandet ved Holckenhavn Gods syd for Nyborg nu var afgjort af nævnet, hvorved vandrere og cyklister frit kan færdes der. Denne sag er netop en af flere cases, som bogen "Adgangsveje i landskabet" indeholder - en bog, som undertegnede har skrevet for Danmarks Naturfredningsforening (DN) og som er udkommet på Frie Fugles Forlag (ISBN 978-87-89985-72-7).
Bogen er under alle omstændigheder meget i tråd med, hvad vi tidligere har udgivet i form af guider og håndbøger. I dette tilfælde henvender bogen sig til kommunerne og til græsrodsgrupper m.v. som kan skubbe på kommunerne med henblik på at fremme adgangen til naturen. Det gøres ved at informere om gældende regler og muligheder, herunder værktøjer i form af formidling via kort og foldere, brug af korrekt skiltning, udarbejdelse af frivillige aftaler, eksterne støttemuligheder samt eksempler fra det virkelige liv.
Bogen er sendt til alle kommuner og til DNīs afdelinger i kommunerne og den blev udleveret på Friluftsrådets konference om stier i Roskilde 5. oktober.
Du kan hente bogen som pdf fil fra http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=14 (11,2 mb)
Jens Erik Larsen

Til toppen af siden
|
|