| |
|
|
- Reglerne for hvad "Det gule Sundhedskort" (som sygesikringskortet nu hedder) dækker under rejser blev ændret 1/1 2008. Dog er ændringerne ikke så store, som mange tror, og flere har tegnet ekstra forsikringer unødigt. På den anden side kan det også blive meget dyrt, hvis man kommer til skade og får brug for hjemtransport og ikke er forsikret herfor. Vær også opmærksom på om din rejseforsikring dækker aktiv ferie, som vores cykelture jo er!
-
Hvad dækker det gule sundhedskort?
Man er dækket ind sygesikringsmæssigt på rene ferie- og studierejser indenfor EU samt et par lande mere på rejser op til en måned med det gule sundhedskort. Erhversrejser, praktikophold og rejser, hvor man søger arbejde er dog ikke dækket, ligesom hjemtransport ikke mere er dækket, bortset fra når det gælder Norden samt Færøerne og Grønland. Der er også indført visse andre begrænsninger i dækningen. Man kan f.eks. ikke få nogen erstatningsrejse. Se flere detaljer på en underside af sundhedsguiden.
-
EU-sygesikringskortet
Der har også været lidt forvirring om hvornår man havde brug for det blå sundhedskort. Det blev vist indført til brug hvis man skulle arbejde i et andet EU land, eller være på rejse mere end 30 dage. Det har dog i fere tilfælde vist sig at være nyttigt at have med under alle omstændigheder, fordi det indeholder data om indehaveren og oplysninger på forskellige sprog. Hospitaler i Sydeuropa har f.eks. nægtet at bruge det gule kort, men gerne villet benytte det blå. Du kan rekvirere det blå kort gratis via din kommunes eller din regions hjemmeside. Se mere på https://www.sundhed.dk/Artikel.aspx?id=20108.1
-
Måske har du en årsrejseforsikring?
Inden du tegner en rejseforsikring, er det en god idé at se efter om du skulle have en årsrejseforsikring og om den i givet fald dækker behovene for din forestående rejse. Måske har din familieforsikring en indbygget rejseforsikring eller måske har du et kreditkort med tilknyttet årsrejseforsikring. I sidste tilfælde, så vær opmærksom på at den kun dækker, hvis rejsen betales med pågældende kreditkort.
-
Tegn hellere en forsikring!
Hvis du vil være sikker på at alle forholdsregler er truffet og sikre dig hjemtransport i forbindelse med uheld undervejs, erstatningsrejse osv. - så tegn hellere en forsikring. Her anbefaler vi Europæiske - og brug meget gerne dette link : http://www.er.dk/Bestil?AgentID=7012635
|
|
|