Miljøbiolog Alice Olsen
Nyhedsbrev nr. 4 i 2002
Fjerkræ i økologisk frugtavl Fejø Forsøgsplantage 2002
I 2000 blev der annonceret en statslig ansøgningsrunde kaldet "Interessetilkendegivelse omkring fjerkræ i frugtplantager".
Den lagde jeg billet ind på, sammen med Forskningscenter Årslev. I første omgang blev der ikke bevilget penge til projektet, men ansøgerne blev anmodet om at koordinere et forsøgsprojekt om emnet. I december 2001 kom der besked om, at der var bevilget penge til et forsøg ved Forsøgsplantagen på Fejø vedrørende: Slagtekyllinger i frugtplantager. Jeg skulle vurdere forekomst af æblebladhvepse i forsøgsparceller med og uden kyllinger i Discovery-, æble- og pæregalmyg på Conference-pærestykket.
Baggrund
Tidligere var det sædvanligt at kombinere hønsegård og frugthave:
frugthaven med hyld, æbler-, pærer- og blommetræer og evt. også et lægivende hasselhegn, blev hegnet som hønsegård. Høns og kyllinger kunne færdes frit på udearealet med skraben i jorden efter insekter og orme, nippen til græs og andre vækster og fortæren af nedfaldsfrugt og -blade fra træerne. Disse giver til gengæld læ og beskyttelse mod rovfugle. Alt i overensstemmelse med fjerkræets oprindelige behov som dyr tilpasset et liv i skovbunden. Træerne får til gengæld gavn af fjerkrægødningen.
Det samme princip, at kombinere frugt- og fjerkræavl, søges omplantet til større forhold i økologiske frugtplantager og fordele og eventuelle ulemper herved, søges vurderet.
Dyrevelfærd
Samproduktionen af kyllingeopdræt i frugtplantager synes som en nærliggende god ide. Forventelig vil trivsel og velfærd for kyllinger være bedre med udendørs råderum på 8 kvadratmeter per kylling til sammenligning med konventionel kyllingeopdræt i indendørs produktionsenheder, hvor flere tusinde kyllinger klumpes tæt sammen på dybstrøelsesgulve.
Mulig reduktion af skadedyrfaunaen
Skadedyrproblemer i økologisk frugtavl forårsager alvorlig udbyttenedgang og dermed økonomiske byrder for økologiske frugtavlere. Et alvorligt skadevoldende insekt i økologiske æbleplantager er æblebladhvepsen Hoplocampa testudinea. Larverne forårsager karakteristiske forkorkede mærker på æbler- eller gange i æblekødet ind mod kernen, af de umodne æbleanlæg. Fugtigt frass efterlades ved indgangshullet. Oftest kvittes de angrebne æbler inden høst, hvorved et lettere angreb vil forårsage en ofte nødvendig udtynding af æbleanlæggene. Da æblebladhvepsen tilbringer en del af sin livscyklus i jorden - overvintring foregår som puppe i jorden - vil fjerkræ i æbleplantagen forventelig kunne påvirke dette insekts forekomst.
Æblebladhvepsen var da også et af de insekter interessen samledes sig om som "måleobjekt" i forsøgsplantagen. De voksne flyvende insekter kommer frem i træernes blomstringstid og tiltrækkes af de hvide æbleblomster. Æggene lægges i frugtanlæggene og angrebet ses tydeligt som små rustrøde mærker på frugtanlægget. Æblebladhvepse kan narres til hvide limfælder, og - viste det sig - til hvide vandfade med vand, hvorved fremkomsttidspunkt og flyveaktivitet kan moniteres.
Hvordan gik det så?
Resultatet af denne sommers Fejøforsøg var bemærkelsesværdigt klart:
Der blev fanget langt færre æblebladhvepse på limfælderne i parcellerne med slagtekyllinger end i parceller uden kyllinger. I æblebladhvepsens flyveperiode blev de hvide limfælder skiftet ugentligt og disse ugentlige opgørelser samt dagopgørelse viste den samme tendens.
Hvorvidt der er tale om at kyllingerne direkte fanger de klækkende eller hvilende insekter, eller om miljøet i kyllingeparcellerne ikke er attraktive for æblebladhvepse, vides ikke.
Der var dog ikke markant forskel på høsten af salgbare æbler i parceller, med og uden kyllinger.
Forsøget forventes fortsat den kommende sommer.
Alice Olsen, miljøbiolog
Maglekildevej 1,3.tv
1853 Frederiksberg C
Tlf.: 33 31 76 86 / 21 43 04 80
e-adresse: aonem@oncable.dk
Tilbage
| |
| Foreningen Frie Fugle Nordre Fasanvej 199, 1.th 2000 Frederiksberg Tlf. 33 11 11 75 forening@friefugle.dk www.friefugle.dk/forening |
20. december 2002 |
www.friefugle.dk Kun online |
 |